De seneste år har vi hos Skrive Smede & Maskinteknik haft en solid udvikling. Vi tror på, at denne positive udvikling skyldes de gode relationer og det tætte samarbejde, vi har med vores kunder. I den forbindelse sætter vi fokus på optimal brug af energi, både når vi udvikler maskiner og hos os selv på værkstedet. Derfor har vi flere initiativer, som vi ønsker at synliggøre i denne ESG-rapport.

Vores mål er, at vi kontinuerligt forbedrer vores ansvar for miljøet, vores ansvar for at skabe en god arbejdsplads samt ledelsen af denne. Vi tror på, at vi kan skabe en mere bæredygtig fremtid ved at tage ansvar for vores handlinger.

E – Klima og miljø

Vi arbejder løbende med at styrke vores miljøindsats, og bæredygtighed er en naturlig del af måden, vi udvikler og driver vores produktion på.

I dag har vi fokus på at optimere vores energiforbrug, tænke i ressourceeffektive løsninger og løbende forbedre vores processer, så vi mindsker vores samlede miljøpåvirkning.

Vores tilgang bygger på en kombination af driftssikkerhed, omtanke og kontinuerlig udvikling – og den afspejles i den opdaterede ESG-rapport for 2025.

S – Sociale forhold

Hos Skive Smede & Maskinteknik er medarbejderne kernen i vores forretning, og et godt arbejdsmiljø er fundamentet for alt, hvad vi gør.

Vi prioriterer en positiv og åben omgangstone, hvor alle kan byde ind, og hvor dialog og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Når vi skaber trivsel, skaber vi også bedre løsninger – både for os selv, vores kolleger og vores kunder. Den tilgang ligger fortsat til grund for vores arbejde i 2025.

G – Ledelsesforhold

Som mindre virksomhed er nærhed og klare relationer mellem ledelse og medarbejdere afgørende for vores måde at drive forretning på.

Vi arbejder med en enkel og transparent ledelsesstruktur, hvor ansvarlighed, gensidig respekt og korte beslutningsveje er centrale elementer.

Vores arbejde med ESG i 2025 bygger på de samme principper: ordentlighed, sund forretningsdrift og et stærkt fællesskab mellem dem, der får tingene til at ske.